Tina, 61 år, sygemeldt. Gift og har to voksne sønner. Bor i Nordsjælland.
Blev diagnosticeret med brystkræft i sommeren 2024. Har været igennem 12 kemobehandlinger og er pt. i gang med strålebehandlinger.
Midt i kræftdiagnosens enorme kontroltab har det været vigtigt for Tina at holde fast i noget normalitet – og Tina ville ikke være den samme Tina uden sit lange, brune hår. Kemoen har gjort håret tyndere, men med kølehætterne er det ikke forsvundet helt, så hun har lignet sig selv og haft kontrol over, hvem hun vil dele sin sygdom med.
HVAD HAR DET BETYDET FOR DIG, AT DU BEHOLDT DET MESTE AF DIT HÅR EFTER KEMOTERAPI?
Det har haft så stor betydning for min livskvalitet, at jeg har bevaret så meget af mit hår, at jeg stadig ligner mig selv. Min sygdom er en privatsag, og jeg har ikke lyst til at dele det med naboerne eller resten af verden. En kræftdiagnose er et gigantisk kontroltab, og bare det at jeg kunne forsøge at gøre noget for at bevare mit hår, gav mig en smule kontrol tilbage.
Jeg er blevet meget tyndhåret, men det er meget jævnt fordelt, og jeg kan gå ned og handle, uden at der bliver stille i butikken, fordi ‘der kommer én syg’. Ingen kan se, at jeg er syg, og man skal kende mig godt for at se, at der er blevet mindre af mit hår.
HVAD BETYDER DIT HÅR FOR DIG?
Jeg har altid haft langt, brunt hår, og det er en del af dén, jeg er. Jeg ville ikke være mig uden mit hår. I starten tænkte jeg nok, ‘det er bare hår, det vigtigste er, at jeg overlever’. Men det er ikke bare hår, når det er en del af ens identitet. Tæppet er blevet revet væk under én med diagnosen, og hele ens gamle jeg er væk. Så er det vigtigt at kunne kende sig selv i spejlet, og der er bare en smule normalitet tilbage i en verden, hvor alt ellers er vendt på hovedet.
Nu er det 7 uger siden sidste kemobehandling, og jeg går og venter på, at mit hår begynder at vokse igen. Jeg vågner op og er bange for, om alt mit hår ligger på puden, og jeg er angst for at rede mit hår om morgenen. Jeg fælder stadig, og selvom jeg ikke ved, om jeg fælder mere eller mindre end før min sygdom, så betyder hvert eneste tabt hår meget mere nu.
HVORDAN HAR DIN OPLEVELSE VÆRET MED KØLEHÆTTERNE?
Jeg var simpelthen nødt til at prøve kølehætter, fordi jeg var i panik over udsigten til at miste alt mit hår. Det er ikke ligefrem en fest få hjernen “frosset ned”, og både min mand og jeg testede dem inden selve behandlingen og tænkte, ‘det kan vi ikke holde ud’. Men det kan man godt, og det bliver også mindre ubehageligt for hver hætte.
Under den første type kemoterapi tabte jeg intet hår, og, måske lidt naivt, regnede jeg med slet ikke at tabe noget hår. Men da jeg fik ‘den røde’ kemo, den hårdeste, tog fanden ved mit hår, og jeg fældede med 550 kilometer i timen! Der lå brune lokker over alt på vores hvide trapper. Men uden kølehætten var jeg altså blevet skaldet. Det kan jeg jo se på andre i behandling – jeg skiller mig ud ved at være ‘hende med hår’.
HVAD HAR VÆRET DEN STØRSTE STØTTE FOR DIG I DIT FORLØB - BÅDE FØLELSESMÆSSIGT OG PRAKTISK?
Min mand, som har været der 500 procent… han prøvede endda også kølehætten! Han har været med til hver eneste behandling, og han har skiftet kølehætter på mig hver halve time og taget tid, for jeg kunne ikke koncentrere mig om det. Jeg har veninder, der ville springe til, men det er meget sårbart og personligt, og jeg var ikke i humør til at snakke.
Kølehætten har selvfølgelig haft en kæmpe betydning, fordi jeg har beholdt det meste af mit hår og kunnet holde fast i en vigtig del af mig selv. Det mest groteske har været, at lægerne ikke siger noget. Sygeplejerskerne er vant til, at man kommer med kølehætter, og de er så søde, og man får ekstra plads. Men fra lægerne fik jeg et ‘vent til den røde kemo, så falder det hele af’. Når jeg så er kommet til samtale efter – MED hår – så har jeg enten fået et ‘er det en paryk’ eller… ingenting.
HVILKE RÅD VIL DU GIVE ANDRE, DER STÅR OVER FOR ET MULIGT HÅRTAB?
Vær forberedt på, at håret stadig kan være en stor stressfaktor, når man bruger kølehætten – det var det i hvert fald for mig. Angsten for at miste håret sidder stadig i én, for de fleste fælder efter at have fået kemoterapi, også selvom man bruger kølehjelm – nogle bare mere end andre. Men jeg talte en del med Annette fra Rapunzel, som står bag kølehætterne, om det undervejs. Hun har selv været igennem det, og hun var en kæmpe støtte for mig.
Man skal selvfølgelig også være indstillet på, at man ikke kan gøre det alene. Man kan ikke selv skifte en kølehjem, når man sidder med drop i armen, og de skal skiftes omtrent hver halve time – jeg brugte 10 til hver behandling, så min mand har været hardcore og skiftet virkelig mange kølehjelme på mig!
5 RÅD FRA TINA:
1. Det er vigtigt at have én ved sin side, både til at hjælpe med at transportere den tunge køleboks og skifte kølehætter, men også til bare at være der.
2. Man fryser med kølehætten på, så hav tæpper, en tyk trøje og varme drikke klar – uanset årstiden.
3. Brug serum på bryn og vipper. Jeg har hele tiden brugt serum på vipperne, også efter de faldt af, og efter sidste kemo har de på kun 4 uger vokset sig lange igen.
4. Det er vigtigt at pleje håret godt. Jeg fik tilbudt et makeupkursus gennem hospitalet, hvor jeg fik udleveret en masse gode, plejende produkter.
5. Giv dit hår så meget ro som muligt – vask det kun, når det er nødvendigt, og red det meget forsigtigt.