TYPISKE SPØRGSMÅL & SVAR

Hvordan virker kølehætter?

Kølehætter reducerer blodgennemstrømningen til hårsækkene under kemoterapibehandlingen. Det minimerer mængden af kemoterapi, der når hårsækkene, og dermed reducerer risikoen for hårtab.

Hvor effektive er kølehætter?

Mindst 8 ud af 10 bevarer håret. Resultatet afhænger af typen af kemoterapi, kombinationen af kemoterapi
samt andre individuelle faktorer. For dem, som bevarer håret, vil stort set alle opleve en varierende grad af fældning.  Det mest almindelige er at fælde 30-35% af håret, men jævnt fordelt. Uanset at 35% lyder af meget, vil omgivelserne normalt ikke bemærke nogen ændring i udseendet og den enkelte vil heller ikke have behov for hverken paryk eller anden hovedbeklædning. 

I løbet af 1,5-2 måneder ved du om kølehætterne har den ønskede effekt på dit hår.

Er kølehættemetoden sikker og godkendt?

Kølehætteteknologien har været kendt siden 1970 og er godkendt af sundhedsmyndigheder verden over, herunder af Sundhedsstyrelsen i Danmark. I 2015 får metoden den prestigefyldte A++ FDA-godkendelse i USA, hvilket er et
internationalt vidnesbyrd om metodens kvalitet og sikkerhed.

Hvem kan bruge kølehætter?

Kølehætter kan ikke bruges til alle typer af kræftformer. Der skal som udgangspunkt være tale om en fast tumor Eksempler her på er typisk brystkræft, kræft i æggestokke, lever, lunger og hvor der behandles med hårtabsgivende kemotyper. Hvis du er i tvivl om du kan bruge kølehætter, er du velkommen til at kontakte os for at få en individuel afklaring.

Hvor lang tid tager det at bruge kølehætter?

Kølehætterne tages i brug ca. 30 minutter før, under og op til 120 minutter efter kemoterapibehandlingen er afsluttet.  Kølehætterne tages på efter en bestemt tidsplan, som du informeres om, når vi kender din behandlingsplan. 

Du kan forberede dig i venteværelset eller andre egnede steder på hospitalet.  Efterkølingen kan du enten fortsætte i venteværelset eller køre hjem med hætten på, hvis du ikke bor alt for langt væk fra hospitalet.  Kølehætterne er mobile og dermed er du også mobil og tager derfor ikke tid fra andre patienter i ambulatoriet. 

Er der bivirkninger forbundet med brug af kølehætter?

Nogle oplever let hovedpine eller bliver døsige under brugen.  Andre oplever ”brainfreeze” ligesom når vi spiser vores is for hurtigt på en varm sommerdag.  Brainfreeze går over igen efter få minutter og kan forebygges ved at tage 1 gram Panodil eller lignende fra håndkøb  (2 x tabl./500 mg.) 1 times tid før første kølehætte skal på.   

Er det sikkert at bruge kølehætter?

Ja.  At bruge kølehætte er en både sikker og gennemprøvet hårbevarende metode, som har været kendt siden 1970’erne. Hver eneste dag er kølehætter et meget anvendt hjælpemiddel på både private og offentlige hospitaler over hele verden for at undgå hårtab i forbindelse med kemobehandlinger. Man forsker løbende i effekten af kølehættebrugen og kontrollerede, randomiserede studier viser, at brugen af kølehætte markant nedsætter risikoen for hårtab ved kemoterapi, samt at brugen ikke er forbundet med øget risiko for metastaser i hovedbunden. Metoden er godkendt af Sundhedsstyrelsen og Rapunzel ApS er registreret hos Lægemiddelstyrelsen.

Virker det på kraftigt hår?

Kølehætter virker uanset hårtype og dermed også på kraftigt hår. Har du asiatisk hår, afrohår eller kraftigt rødt hår, er forbehandlingen en smule anderledes, men det informeres du om ved lejen. 

Er der øget risiko for metastater ved brug af kølehætter?

Nej! Det er en gammel myte at kølehætter giver metastaser i hjernen. Internationale, kontrollerede og randomiserede studier har afvist dette som netop en myte.  Hætterne køler kun de alleryderste lag af den hårbærende del af hovedbunden ned.  Skrønen om, at hjernen fryses ned er også en sejlivet vandrehistorie.  Kølehætter virker efter præcis samme metode som kølehandsker og kølefutter, som mange tilbydes på hospitalet for at beskytte hænder og fødder ved bestemte kemobehandlinger.  Skulle du støde på en læge eller sygeplejerske, som hævder dette, er det altid en god idé at bede om, hvilket studie dette refererer til.  Så bliver der som regel lidt stille… 

Hvorfor er kølehætter ikke et standardhospitalstilbud?

Kølehætter har været et tilbud på nogle danske hospitaler i perioden 2003-2020. Den gang var hætterne
stationære maskiner, som patienterne var koblet op til, ligesom sygeplejerskerne brugte meget tid på at booke tider, arrangere og tilpasse kølehætterne.  Alt i alt en ressourcetung proces, som tog meget af personalets tid og selvom mange patienter havde glæde af tilbuddet, blev det sparet væk.     

Så når der i dag stadig fejlagtigt henvises til en forlængelse af behandlingstiden, er det den gamle metode/maskine der refereres til. I dag er hætterne nemlig mobile og håndteres udelukkende af patienten og dennes ledsager. Så ingen sundhedspersonaler bliver belastet og patienter der bruger kølehætter, optager ikke mere tid i kemostolen end patienter der ikke benytter sig af kølehætter.

Må jeg gerne tage kølehætter med på hospitalet til min kemobehandling?

Ja, du har ret til at medbringe et hvilket som helst hjælpemiddel, herunder kølehætter på hospitalet, så længe du er selvhjulpen. Nogle hospitaler er ikke klar over den mobile version og er bange for at få “ekstra” arbejde. Det er altid en god idé at give sygeplejersken der skal behandle dig, besked om at du vil gøre brug af kølehætter i god tid. 

  • "Jeg holdt foredrag for en masse mennesker mellem 15. og 16. kemobehandling! Det var så fedt at være normal midt i en unormal tid. Uden hår på hovedet havde jeg muligvis ikke stået der."

    Anne Helene, 52 år