Mette, 56 år, bor i Horsens og har to voksne børn, en kæreste gennem snart 14 år, og et mellemlederjob i Region Syddanmark, hvor hun leder et IT-driftsområde med knap 30 medarbejdere.
Mettes rejse med brystkræft starter i september 2023, hvor hendes liv tager en uventet drejning, da hun fik konstateret brystkræft. Behandlingsforløbet var omfattende og bestod af en brystbevarende operation, seks omgange kemoterapi fra november 2022 til marts 2023, efterfulgt af 15 strålebehandlinger i april og maj 2023. Herefter begyndte hun på en medicinsk behandling med hormondæmpende medicin.
KØLEHÆTTER VED ET TILFÆLDE
Forud for min kemoterapi deltog jeg i et informationsmøde kaldet ”kemoskole”. Her blev jeg orienteret om bivirkninger og forholdsregler under behandlingen. Det var under dette møde, at jeg var heldig at møde en kvinde med udenlandsk baggrund, som fortalte om sine familiemedlemmer, der havde brugt kølehætter under kemoterapi i udlandet. Denne tilfældige samtale skulle vise sig at blive afgørende for mit behandlingsforløb.
Efter mødet blev jeg nysgerrig og begyndte straks at google. Det førte mig til Rapunzel ApS og Anette Paisol, som havde kølehætter på lager. Jeg kontaktede hende hurtigt og fik alt det udstyr, jeg skulle bruge for at starte behandlingen. Jeg spurgte onkologerne på Skejby Sygehus, om jeg måtte bruge kølehætterne, og de havde ingen indvendinger. Jeg blev mødt med venlighed og forståelse på sygehuset under alle kemobehandlingerne og det var dejligt og trygt.
Fra min første kemobehandling i november 2022 og gennem alle seks behandlinger brugte jeg kølehætter. Min kæreste eller datter hjalp med at skifte hætterne hver 20. minut for at sikre, at hovedbunden blev tilstrækkeligt nedkølet (i dag er der kommet tykkere hætter, som skiftes hver 30. min). Personalet på sygehuset var imødekommende og venlige, men vi talte ikke meget om det – måske af hensyn til de andre patienter, der havde mistet deres hår.
HÅRET BLEV MIN STYRKE
For mig betød det usigeligt meget ikke at miste alt mit hår. At have brystkræft medfører en lang række udfordringer: at acceptere en potentiel livstruende sygdom (både min mor og mormor har haft brystkræft), mange besøg på sygehuset, operationer og uvished. Men takket være kølehætterne skulle jeg ikke også kæmpe med at se syg og anderledes ud.
Det gav mig mulighed for at fastholde en følelse af normalitet. Jeg kunne gå på arbejde uden at være ”hende med brystkræft”, handle ind uden at føle folks blikke og deltage i sociale aktiviteter uden konstant at blive mindet om sygdommen og bære åget af sygdom, som en synlig faktor for alle. For mig var det ikke bare en kosmetisk fordel; det var en vigtig del af at bevare min identitet og mentale styrke midt i en svær tid.
MINE REFLEKSIONER
Under behandlingen mødte jeg nysgerrighed fra andre patienter, men også en følelse af uretfærdighed. Jeg havde kun denne mulighed, fordi jeg tilfældigvis fik informationen på det rette tidspunkt. Mange patienter kender ikke til kølehætterne og får derfor ikke muligheden for at forebygge hårtab.
Jeg håber, at min historie kan skabe opmærksomhed om behovet for at gøre kølehætter tilgængelige for alle danske patienter. Det handler om at give patienter retten til selv at vælge, hvordan de vil håndtere bivirkningerne af deres behandling. Vi skal arbejde for, at alle kræftpatienter får lige adgang til den information og de muligheder, som kan gøre en forskel for deres livskvalitet.