KOM GODT I GANG
Bestil kølehættesystemet så snart du ved, at du skal påbegynde et kemoterapiforløb og ønsker at bruge kølehætter. Det kræver nemlig 2-3 døgn til forsendelse samt nødvendig nedkøling af kølehætterne.
Udfyld selv-testen og fortæl os hvilken kræfttype, du er i behandling for, hvilken type kemo du skal have (hvis du ved det) samt hvornår du forventer at skulle påbegynde dit kemoforløb. Så kan vi fortælle dig, om du kan bruge kølehætter.
Herudover er der to praktiske forudsætninger for lejen:
- Du skal have en fryser, som kan fryse med mindst -18 grader Celsius og hvor du kan disponere to hylder eller skuffer til kølehætterne. Mangler du plads, kan du evt. købe denne fryser.
- Du skal have en som kan hjælpe dig på hospitalet med at sætte hætterne på og skifte dem med faste intervaller i forbindelse med dine kemobehandlinger.
Hætterne leveres fra dag til dag ved bestilling før kl. 9.
-
ÉN SAMLET LØSNING
For at kølehætterne kan virke optimalt, skal de bruges fra den første kemobehandling og hele kemoforløbet igennem. Når du lejer hos os, får du derfor en løsning med alt det som du skal bruge, for at du kan få så godt et forløb som overhovedet muligt.
Et kølehættesystem består af:
- 10 kølehættesæt (10 inderhætter og 10 yderhætter)
- Køleelementer til at holde kølehætterne kolde
- 2 x net til at lægge de brugte kølehætter i
- 1 x vandsprayflaske, så du kan fugte dit hår på hospitalet
- Engangsbadehætter, til at holde håret vådt under kølehætterne
- 1 x brugervejledning
- 1 x køletaske på hjul, så du let kan transportere kølehætter og tilbehør til og fra hospitalet.
Der medfølger en grundig instruktion og vi følger dig under hele dit forløb.
-
PRIS
Kølehætterne lejes på månedsbasis.
Prisen er 1.750 kr. pr. måned fra lejens start.
Hertil kommer fragt til og fra din bopæl i Danmark, hvilket koster 500 kr. inkl. moms i alt.
Husk derfor at gemme pap-indpakningen, så den kan genanvendes ifm. returnering efter endt anvendelsesforløb.
KLUB RAPUNZEL
Når du lejer kølehætter hos os bliver du samtidig tilbudt at blive en del af Klub Rapunzel, som er vores fælles, lukkede gruppe for alle tidligere og nuværende kølehættebrugere. Her kan vi trygt udveksle erfaringer, stille spørgsmål, give hinanden gode råd og støtte i at komme bedst muligt igennem forløbet.
VI LEVERER I HELE DANMARK
Uanset hvor i Danmark du bor og uanset på hvilket hospital du skal have din kemo, kan du bruge kølehætter og give dit hår en chance. Vi leverer fra dag til dag direkte til dit dørtrin, hvis bestillingen er os i hænde senest kl. 9 på en hverdag.
KØLEHÆTTESKOLE
Tirsdage kl. 18 holder vi en kort online introduktion til hvordan kølehætterne bruges i praksis. Formålet er, at du og evt. din hjælper bliver godt klædt på før brug og får svar på de spørgsmål du måtte have. Tilmeld dig her og få tilsendt link.
-
"Jeg er stadig så fuld af taknemmelighed over at jeg hele tiden havde hår og en pæn frisure, så jeg ikke så syg ud"
Bitten, 47 år
-
VIL DU GERNE I PERSONLIG DIALOG?
Vi forstår, at mange tanker går gennem hovedet, når man får konstateret cancer og står foran et kemobehandlingsforløb.
Så du er velkommen til at skrive til os, og så kontakter vi dig snarest muligt.